Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

 

Leve-bo miljø

Fra tirsdag d. 20. juni til søndag d. 25. juni vil plejecentrene Krogstenshave og Dybenskærhave afholde temauge. Temaet i år er danske egnsretter.

  

Menukort

Tirsdag tager vi jer med til Fyn, hvor vi serverer Kogt oksebryst med peberrodssovs, gulerødder og kartofler samt boghvedegrød med smør og sirup. Frokostretten, æggekage med bacon, stammer også fra Fyn.

Onsdag kommer retterne fra Sjælland, Møn og Bogø, her serverer vi Amagergryde med persille samt hyldebærsuppe med æbletern og tvebakker.

Torsdag er rejsen gennem Danmark nået til Ærø, hvor vi skal spise Koteletter fra Bregninge Kro samt pandekager med jordbærskum.

Fredag som er Sankt Hans aften, skal vi traditionen tro nyde Gammeldags kylling fyldt med persille, hertil brun sovs, hjemmelavet agurkesalat og kartofler samt vaniljeis med friske jordbær.

Lørdagen står i Sønderjyllands tegn, her skal vi stifte bekendtskab med Kålpølser med vreden kål samt budding tilsat rom med hindbær-rabarberkompot.

Søndag, sluttes ugen af med retter fra det Vestjyske, hvor vi serverer Ølben med stuvet grønlangkål og kartofler samt drømmekage fra Brovst.